30 ÅRS JUBILÆUM

Stilsans og godt håndværk skaber mode hos Jan Intercoiffure, som 14. november 2018 kan fejre 30 års jubilæum i salonen i Aarhus’ Latinerkvarter.

 

Det siges, at det var Cleopatra, der lancerede page-frisuren, så mere klassisk kan den ikke blive. Men den kan varieres i det uendelige, og det er netop det, Jan Probst i Jan Intercoiffure står for. At tage udgangspunkt i klassiske velfungerende frisurer og tilføre dem et strejf af tidens mode.

Det har han nu gjort i 30 år. Mandag 14. november 1988 slog Jan dørene op for sin stilfulde og hyggelige salon i Latinerkvarteret i Aarhus midtby. Her har han passet og plejet sine kunder, kendte såvel som ukendte, og som Art Director i Intercoiffure gennem 12 år har han haft og har stadig en sikker hånd, når det gælder udviklingen indenfor hår, hårmode og hårplejeprodukter.

Intercoiffure er en forening, der bringer de bedste frisører i verden sammen, og har høje faglige og menneskelige standarder for sine medlemmer. Det passer perfekt til den profil, Jan har udviklet for sin salon og sine medarbejdere gennem alle årene.

For Jan handler det om at finde frem til og fremhæve den enkelte kundes bedste sider. I den proces får han udlevet sine kreative evner. Samtidig driver han en salon, som hele tiden følger med i udviklingen.

Det gælder også når det handler om at udvide aktiviteterne. På det seneste har Jan spejdet efter partnere, som kan flytte ind i salonen med forskellige former for skønhedspleje som eksempelvis make-up eller manicure.

30-års jubilæet markeres internt i salonen.

 Tidløs og klassisk. I 80’erne var en af tidens stilikoner modellen Anette Toftgård, som senere blev kendt som medvært i tv-blockbusteren ’Husk lige tandbørsten’. Her har Jan klippet hende i klassisk page sat op til narrestreger.

Tidløs og klassisk. I 80’erne var en af tidens stilikoner modellen Anette Toftgård, som senere blev kendt som medvært i tv-blockbusteren ’Husk lige tandbørsten’. Her har Jan klippet hende i klassisk page sat op til narrestreger.

KRISTA GÅR PÅ PENSION

Kære kunder,
Jeg fylder 65 år til efteråret, og har valgt at gå på pension når min sommerferie er slut.

Min sidste arbejdsdag er fredag d. 14-07-2017.
Jeg vil gerne sige tak til mine kunder, fordi I har fuldt mig i de mange år. Tak for mange inspirerende samtaler, gode tips og at det altid har været en glæde og fornøjelse at komme på arbejde. Det bliver vemodigt at sige farvel til jer alle, og til noget der har været så dejligt. Det har været en stor glæde at kende jer. Jeg kan på det varmeste anbefale mine kollegaer, hos Jan Intercoiffure, som jeres nye frisør.

Til mine kollegaer i årenes løb, vil jeg sige tak fordi jeg lærte jer at kende, der har været mange hyggelige timer, og masser af inspiration.

God vind fremover.
Kærligst Krista

ONLINE BOOKING...

Vi har nu gjort det lidt nemmere for dig at booke tid hos os ved at åbne op for ONLINE BOOKING! Du opretter dig ved at følge vejledningen, når du klikker på menuen Online Booking. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe og bestille din tid på

TLF. 86125522

Vi glæder os til at se dig i salonen og er klar til at forkæle dig og dit hår...
 

OLAPLEX...en revolution til dit hår!

Aldrig før i branchen har vi set et så revolutionerende produkt!  
Olaplex er et molekyle, der trænger ind i håret og reparerer.
Det er en genopbyggende behandling, der reparerer hårets struktur indefra og er permanent, i modsætning til en kur som kun behandler udefra. 
-'Stand alone' behandling:
Et slidt, tørt og ødelagt hår kan behandles med Olaplex! Det vil have en øjeblikkelig virkning og få håret tilbage i en sund og stærk struktur.
- Genopbyggende behandling: 
I forbindelse med alle kemiske behandlinger såsom farve, reflekser, eller permanent. Olaplex styrker håret, gør det sundere og hårfarven holder længere. Man kan fx. skifte fra mørk til lys farve og samtidig bedre hårstrukturen.

Behandlingen består af 3.trin. 
Trin 1 og 2 er en salon behandling, trin 3 er en hjemmebehandling.
Priser fra 249,- til 550,-
Ring og book tid til en behandling på Tlf. 86125522.
Har du spørgsmål, spørg efter Dorthe.